Velkommen i Løjt Fritids- og Ungdomsklub
Løjt Fritids– og Ungdomsklub er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge på Løjtland.
Klubbens målsætning er at stimulere børnenes udvikling på en sådan måde, at de kan leve i harmoni med sig selv og deres omgivelser.
Ligeledes vil Klubben medvirke til at udvikle deres evner og anlæg. Dette sker bl.a. ved at supplere deres kundskab, øge og fremme deres færdigheder og give dem meningsfyldte og sunde fritidsinteresser.
Klubben medvirker til at forberede børn og unge til medleven i et demokratisk samfund og i medansvar overfor fælles opgaver.
Gennem meningsfyldte fritidsinteresser medvirker klubben til at forebygge sociale og psykiske problemer.
De børn og unge der går i klubben kan selvfølgelig stadig frit vælge, hvornår og i hvilke af klubbens tilbud de ønsker at deltage i.

